Nyheder
26.10.2021 - Ser fjernsyn...
2 ud af 3 hunde ser TV Avisen
Blondes have more fun
14.09.2021 - Besøg hos Aslan, Smillas kuldbror
- Når jeg bliver stor, vil jeg være smagsdommer og tester i en hundefoder- og udstyrsbutik, ligesom onkel Aslan (Hovafreudes Sherlock)
13.09.2021 - Zenta 12½ år
TILLYKKE med de første 12 år og 6 mdr, sødeste Zenta Du holder dig fantastisk flot, godt hjulpet på vej af din altid positive indstilling, fandenivoldskhed og hova-humor. Det er en fornøjelse at se din glæde, når du er sammen med Smilla og Hope, og når du præsenteres for nye øvelser og redskaber til den daglige træning Du er bare skøn!
07.09.2021 - Hvalpetræf i Tyskland
Hvor der er vilje, er der vej. Viljen var der til deltagelse i søndagens hvalpetræf i Tyskland, så lørdag og mandag tilbragte Hope og jeg på vejene i godt 11 timer hver vej! På trods af kø mm var det det hele værd
Hvalpene er nu 5 mdr gamle, og alle er fantastiske og udvikler sig så godt Vi gik bl.a. spor, og opdrætteren havde lavet bidepølser til hele kuldet - Hopes var naturligvis lilla
Det var rigtig hyggeligt at snakke med de andre hundetossede hvalpekøbere, og ikke mindst skønt at have god tid sammen med den søde opdrætter, Hannelore - meine Seelenschwester Denne gang var der ikke kedelige Corona-restriktioner om ophold max 24 timer og krav om karantæne ved hjemkomst mm
Håber vi snart ses igen
18.08.2021 - Smilla 6 år
I dag fylder skønneste Smilla 6 år Det er samtidig 6 uger siden, hun fik en stor akut diskusprolaps, som blev forsøgt kureret med massevis af ro og en blokade, der ville holde ca. 4 uger. Hvis der efter de 4 uger var tilbagefald, skulle hun opereres.
Det ser ud til, at Smilla har givet sig selv den bedste gave Hun virker frisk og rørig, selv om hun har mistet en del muskelmasse. Vi er begyndt at gå længere ture, hun får i stigende grad mulighed for at løbe og hygge sig, og i dag fik hun lov til at gå med mig op på kontoret på 1. sal. Vi krydser fingre og poter for, at den positive udvikling fortsætter
TILLYKKE med dagen, sødeste Smilla. Også et kæmpestort tillykke til Smillas fantastiske søskende Utroligt at Zentas yngste hvalpe allerede er 6 år!
Page 27 of 29