Hjemme fra det jyske efter endnu en forrygende familiefest AKA Hovawart Specialudstilling 😍 Som altid god stemning, skønne hunde, søde mennesker - og godt vejr! Herligt at hovawartklubbens udstillingsudvalg endnu engang havde formået at booke en kompetent og grundig dommer, Petra Krivy, med godt kendskab til vores dejlige race ❤️ 
Det var 3. gang (ud af 3 mulige), at 2-årige Hope stillede i officiel klasse på hovawartklubbens Specialudstilling - alle 3 gange med bedømmelsen Excellent CK (Excellent er bedste mulige bedømmelse. Hertil CK = championkvalitet) 🤩 
Kritikken var fantastisk! Fremragende racetype, feminin udstråling. udtryksfuldt hoved med meget korrekt anlagte og bårne ører, lige fast ryg, meget korrekt lagt kryds, korrekt ansat hale af fremragende længde, korrekt bredde og dybde af brystet, med fremragende dybde, fremragende forbryst, meget korrekt naturlig holdning, meget pæn pels med korrekt lysning osv osv. - og så det, der betyder mest for mig: meget venligt temperament, mærkbart menneske-hund forhold, meget god præsentation 🥰
Hope blev samlet 4. bedste tæve og 2. bedste i Åben Klasse.
Jeg er bare vild med min søde, smukke, dygtige blondine 🦮💜 (Det tror jeg faktisk, jeg har skrevet en enkelt gang eller 20 før 😜😆).